Side 1 af 1

VinderCup 1. afdeling i Bredsten

: 05 nov 2023, 15:53
af Peter Dallmann
Sæsonens 1. afdeling blev i dag afviklet i Bredsten i Vejle Ådal. Arrangørerne fra Vejle Cykel Motion havde spredt posterne ud i et flot og meget kuperet terræn, der udover orienteringssansen stillede krav til fysikken.
Alle klubbens fire tilmeldte hold var til start, om end Michael Nielsen måtte køre en solo tur. Måske var det årsagen til at han allerede efter 82 minutter kørte i mål, mens de tre andre hold med 89, 90 og 91 minutter udnyttede tidsrammen til det maksimale. Desværre udeblev topplaceringerne alligevel. Bo og undertegnede var egentlig ok tilfreds med præstationen, men da regnskabet blev gjort op, rakte det kun til en fjerde plads i pensionistgruppen. Tre forkerte svar på tv-viden blev dyre, så der skal ses mere fjernsyn og læses flere kulørte blade inden vi stiller til start ved næste afdeling.

Re: VinderCup 1. afdeling i Bredsten

: 05 nov 2023, 19:31
af Johnny Sørensen
Hold 364 Jan Hald og jeg fik i første omgang en placering som nummer 7 i gruppen, men jeg opdagede at vi ikke havde fået point for post nr. 10, og efter indsigelse rykkede vi til en 4 plads i gruppen. Sådan, god start på en sæson med dårligt knæ. Tak for turen Jan.

Re: VinderCup 1. afdeling i Bredsten

: 05 nov 2023, 19:37
af Knud Pedersen
#363 måtte nøjes med en 8. plads - det bliver nok svært med top placeringer i vores gruppe i år, da jeg kan se at de bedst placerede når 11 poster ud af 12. Vi nåede "kun" 9. Og så skal terningen derudover være veltrimmet 🙂
Men stadig sjovt at navigere rundt med analogt kort og høj puls.

Re: VinderCup 1. afdeling i Bredsten

: 05 nov 2023, 20:23
af Per Antoni
Det bliver da spændene at følge jer 😋👍🤗

Re: VinderCup 1. afdeling i Bredsten

: 06 nov 2023, 10:19
af Peter Dallmann
"- det bliver nok svært med top placeringer i vores gruppe i år"

Hvad er det for en resignerende holdning Knud? Jeg havde ellers forsøgt at sprede optimisme med min omskrivning af VinterCup. Så når en ny, lettere cykel og retorik ikke hjælper, må du få dig en mental coach eller opsøge din frisør lidt oftere, så du kan få læst nogle flere kulørte blade. Der venter jo stadig fire afdelinger, hvor meget kan ske.

Re: VinderCup 1. afdeling i Bredsten

: 06 nov 2023, 22:21
af Knud Pedersen
Du har ganske ret Peter - 1. division kan også en gang imellem slå et super liga hold, som OB🙂 Så selvfølgelig har vi ikke givet op.