Side 3 af 3

Re: Tur på mandag d.19 april kl.10.00 100 km og bakker.

: 21 apr 2025, 15:56
af Peter Dallmann
Dejligt hvad vores cykelklub formår.

Små 25 medlemmer fra 38 til 70 år og af forskelligt køn mødtes ved planken for at tage udfordringen op med bakkerne omkring Fåborg. På grund af det store fremmøde delte vi os op i to grupper, der fulgte hinanden med en afstand på godt 100 m. Som altid blev der givet gas på bakkerne, alt efter hvor meget man havde i tanken, for derefter at samle op på toppen. Med undtagelse af en rådyr buk, der var i fuld løb ud mod vejen kort før Hillerslev, oplevede jeg ingen farlige situationer, og der blev generelt kørt med god disciplin og med hensyn til de øvrige trafikanter.

Claus havde meldt en tur på 100 km ud, og det var lige i overkanten for flere af os. Dejligt at Jesper derfor bød ind med en light udgave, hvor grupperne skiltes på toppen af golfbakken. Hjemme igen med godt brugte ben stod tælleren på min Garmin på 96 km. :D

Tak for en dejlig regn- men ikke sneglefri tur.

Re: Tur på mandag d.19 april kl.10.00 100 km og bakker.

: 21 apr 2025, 17:05
af Claus Mogensen
Vi var 8 stk der tog lidt flere km og bakker, resten 15 stk kørte med Jesper hjemad efter golfbakken - vi 8 fik tre bakker mere, lidt regn og lidt medvind inden vi ankom til Odense, hvor mine ben var brugte.

Min gruppe kørte 105 km og 940 højdemeter, så det var da lidt fortræning til Garda.

Vicki og jeg kører onsdag morgen, så vi kan nå at prøve bjergene lidt af, inden i andre kommer lørdag - hvis der er nogen som kommer til hotellet lørdag formiddag, må i gerne give skriv så vi evt. kan tage en lille tur sammen.

Tak for det store fremmøde idag.

Claus

Re: Tur på mandag d.19 april kl.10.00 100 km og bakker.

: 21 apr 2025, 17:38
af Karin Søndergaard
Tak til alle for en rigtig fin og dejlig tur 😊. Det var et godt initiativ, Claus m.fl. - og hyggeligt at køre på tværs af grupperne - med afstand - og alligevel sammen. Og god idé at vi delte os yderligere op til sidst, der var virkelig noget for alle 🤩🥵💪.

Vi ses. Kh. Karin 🤗