Grus søndag d. 16

[Roger Oinas Larsen]

Jan V. og undertegnede kører 60km grus i morgen.

[Jan Vikkelsøe]

Nemlig, så meld bare ind. Det bliver en ren hyggetur.

[Peter Dallmann]

Lyder godt.
Er det kl. 9.00?

[Jan Vikkelsøe]

yes

[Roger Oinas Larsen]

Det var et bevidst valg ikke at skrive noget tidspunkt fordi jeg fejlagtigt antog at fast afgangstid søndag var kl. 9.00

[Peter Dallmann]

Jeg havde bare håbet det var senere.
Som pensionist skal man jo nyde sine weekender.
Men håber jeg alligevel kan komme op.

[Roger Oinas Larsen]

Det kunne være denne rute, vi kører:
https://gfyn.dk/wp-content/uploads/gpx/ ... Stavis.gpx

[Mette H Johansen]

Jeg vil gerne med.

Mette

[Roger Oinas Larsen]

10 små cyklister drog afsted kunne være overskriften for dagens ridt.
Min selvforståelse for mine kundskaber som cykelsmed, led endnu et knæk med det resultat at Jan Vikkelsøe alt for tidligt kørte fra.
Næste cyklist som fravalgte selskabet til fordel for Politiken og kaffen, var Bo som følte sig lidt presset på grussstykkerne. Det er jeg lidt ked af men vi italesatte at køre efter konceptet: frit på grussstykkerne og opsamling og samkørsel på asfalten. Der er desværre altid en som ligger sidst og hvis det hver gang er den samme, kan man godt føle sig presset.
Vi fortsatte ufortrødent turen med reduceret gruppe, da der stadig var nogle af tage af .
Folk var venlige overfor turlederen og sagde at det skam var en rigtig fin tur. Jeg nikkede samstemmende og mente det faktisk. Der var nye stykker som jeg ikke mindedes; det er den største fordel ved en elendig hukommelse.
Vi kørte nogle sløjfer og da vi kom lidt for tæt på hjemstavnen for fleres vedkommende, var der så massivt frafald at turlederen måtte fortsætte i ensom majestæt. Den situation skal jeg lige have efterrationaliseret på
Tak til alle for den tid de holdt turen ud og rigtig god søndag resten af dagen.

[Peter Dallmann]

Det var ikke kun det tidlige starttidspunkt, men også det høje udgangstempo der gav mig en brat opvågning i min debut på en af klubbens officielle gravelture. Under et tidligt stop blev jeg beroliget med at det kun var på grus stykkerne at der ville blive kørt stærkt, men tilsyneladende tæller den grus, der ligger ved siden af asfalten også med i det regnskab. Nysgerrigheden for at opleve Rogers rute, med for mig nye stejle knolde, markveje med græs og mudder var heldigvis større end min selvmedlidenhed, så jeg fulgte med efter bedste evne. Da vi nåede “hjem” til Elmelund skoven havde jeg fornemmelsen at alle havde fået det de var kommet efter, og turlederens initiativ med en ekstra sløjfe var en uventet overraskelse, der ikke vandt den store opbakning.

Tak for en spændende og hård tur i godt selskab.