Har du erfaring med slangeløse dæk?

Vi diskuterer cykeludstyr, træningsmetoder, kalorieindtag, drikke mm.
Besvar
Gunner Andersen
Indlæg: 240
Tilmeldt: 29 jun 2020, 20:23

Har du erfaring med slangeløse dæk?

Indlæg af Gunner Andersen »

Sikkerhedsudvalget har tidligere haft indlæg om valg af slanger og fælgbånd.
Udviklingen går hurtigt, måske er det tid til helt at køre uden slange. Lappevæske i dækket kan måske klare punkteringerne.
Sikkerhedsgruppen vil gerne blive klogere, øs af dine erfaringer.
Husk at anføre rammerne for dine erfaringer, dæktype- og størrelse?
Store og små huller.
Opgaven med at fylde lappevæske i og få den ud igen?
På forhånd tak :geek:
Gunner/Ældste Brumbasse :geek:
Jesper Andersen
Indlæg: 780
Tilmeldt: 29 jun 2020, 18:02

Re: Har du erfaring med slangeløse dæk?

Indlæg af Jesper Andersen »

Jeg er lige begyndt at køre med det. Schwalbe one 25 bag og 23 foran. Der er brugt Specialized latex ca 40 ml i hvert dæk igennem ventilåbning.
Kører med 6,5 bar. Hjul er Reynolds Strike. Jeg har endvidere købt et 'ormesæt'. det er ligesom gummipropper ved bildæk. De bruges hvis hul er for stort til at latex kan tætne. Man har så et værktøj hvor man presser en gummiorm ind i hullet og det skulle så være tæt. Man kan så fyre en co2 af og komme videre meget hurtigt.
Jeg er endnu ikke punkteret så har ikke den erfaring.
Skal nok skrive lidt mere erfaring når jeg har kørt lidt længere tid med det.
Jesper Andersen
Gunner Andersen
Indlæg: 240
Tilmeldt: 29 jun 2020, 20:23

Re: Har du erfaring med slangeløse dæk?

Indlæg af Gunner Andersen »

Tak for indlæg fra Jesper A.
Flere må have erfaringer!!
/Gunner
Gunner/Ældste Brumbasse :geek:
Brugeravatar
Allan Herskind
Indlæg: 874
Tilmeldt: 30 jun 2020, 12:28

Re: Har du erfaring med slangeløse dæk?

Indlæg af Allan Herskind »

Jeg har ingen erfaring, men her er lidt der måske kan give lidt viden:

https://www.globalcyclingnetwork.com/vi ... show-ep-74
Venlig hilsen
Allan Herskind
Vil du være med på vinderholdet?
Så kom og kør i Turbogruppen i 2024 :D
Brian Skjold Elnegaard
Indlæg: 35
Tilmeldt: 11 jul 2020, 11:05

Re: Har du erfaring med slangeløse dæk?

Indlæg af Brian Skjold Elnegaard »

Her er et andet alternativ fra tannis - det er 100% punkterfrit :D
Jeg har ikke selv prøvet det, så kender ikke komforten.
Det skulle havde en vægt på 370g

https://tannusdenmark.dk/racercykel/
Roger Oinas Larsen
Indlæg: 240
Tilmeldt: 03 jul 2020, 00:26

Re: Har du erfaring med slangeløse dæk?

Indlæg af Roger Oinas Larsen »

Det er begrænset hvor meget jeg ved om slangeløse dæk men som du ved Gunner, har jeg som tidligere mtb-kører mange års erfaring med slangeløs opsætning.
På mtb anvendes det primært for at kunne køre med lavere tryk, for bedre vejgreb, uden risikoen for punktering ved snakebite af slangen.
Der er en del teknisk erfaring at hente før man har check på og fuld glæde af konceptet, så det kunne være fint at høre fra de mtb-kørere, der kører med det i dag og har de seneste erfaringer.
Det er en fordel men ingen betingelse at anvende fælge og dæk som er forberedt til tubeless. Gælder mtb med lavt tryk, hvor jeg har anvendt almindelige fælge og dæk. Der er nogle kritiske punkter i monteringen af de enkelte komponenter. Ventilen skal ubetinget passe til fælgen; der er en del forskellige udformninger af tætningsfladen på ventilen - den del der ligger an mod indersiden ad fælgen.
Efter montering af ventil - nogle gange tætnet med vaseline - sætter jeg dækket på næsten komplet, hvorefter jeg hælder den anbefalede mængde latex i, før jeg monterer dækket helt. Derefter bruger jeg en CO2-patron eller kompressor til hurtigt at få dækket sig at slutte tæt mod fælgen. Det kan være umuligt med selv med en god gulvpumpe. Hvis det driller, bruger jeg en fed sæbespåneopløsning som tætning, penslet på dæk og fælg.
Latexvæsken tørrer ud efterhånden. Nogle gange efter relativ kort tid og andre gange først efter 10-12mdr. Når man ryster hjulet kan man høre at væsken skvulper . Nogle skruer ventilen ud og fylder latex igennem ventilstammen; jeg synes at det er lettere at demontere dækket 20cm og genopfylde der. Der findes i øvrigt flere typer væsker.
Risikoen for store huller i dækket er nok større i terrænet fremfor på landevejen; jeg har oplevet mange punkteringer på mtb'eren, som ikke kunne lukkes af væsken og måske heller af en prop. Da jeg kørte mtb havde jeg altid en slange med og det er i øvrigt noget værre svineri at indsætte slangen i et dæk smurt ind til latexvæske. Efterfølgende kan man oftest reparere dækket med en lap.
Ved en punktering oplevede jeg ofte at hullet ikke lukkede sig af sig selv men det var nødvendigt at stoppe og sørge for at hullet vendte nedad, så væsken havde bedre chancer for at stoppe det. Efterfølgende skulle dæktrykket justeres.
Fordelene ved et slangeløst setup er
⦁ at der ikke er friktion mellem dæk og slange; så minde rullemodstand.
⦁ alt andet lige færre punkteringer eller i hvert fald hurtigere lapninger.
⦁ øget komfort gennem lavere dæktryk som også giver bedre greb i sving og på våd vej.
Ulemperne er
⦁ den besværlige og til tider drilagtige montage.
⦁ det er typisk tungere at køre slangeløst end dæk/slange.
Hvis der er nogen der vil prøve det og det driller, kommer jeg gerne med gode råd (og hånlige kommentarer)
Besvar