Side 1 af 1

Bjerggearing

: 18 dec 2018, 20:42
af Knud Pedersen
Hvad gør man, når triplen er sat på pension?
og man gerne vil under 1:1 i gearing for at kunne klare bjergstigninger over 10%.
Med hints fra Jan Tilman og Jesper Andersen har jeg købt:
- Roadlink DM (passer til Shimano's 8000 serie) - ca. 250 kr med transport fra USA
- Shimano XT kassette (11-40)
- 34 tands klinge foran
Og det virker med en "kort" bagskifter selvom det ikke er standard Shimano setup - prøvekørte i søndags. Kørte med auto skift, så jeg aldrig kommer ud i stor-stor eller lille-lille.
Alternativ kan man købe en "mellem" bagskifter, som kan klare op til 34 tænder.

Vedlagt et regneark jeg lavede år tilbage, hvor man kan udregne kandencen ved forskellige stigninger, hvis man kender watt tallet ved syregrænsen - eller hvis man kender ens kondital og et gæt på syregrænsen i %.
Regn selv efter om du skal have ny gearing eller tabe 10 kg :)

[Filtypen xlsx er deaktiveret og kan ikke længere vises.]


Re: Bjerggearing

: 18 dec 2018, 21:54
af Jesper Andersen
Godt at høre det virker Knud :D
Det er en nem og billig løsning så man slipper for at købe lang bagskifter. Monteringen af Roadlink tager ikke mange minutter.

Re: Bjerggearing

: 19 dec 2018, 11:49
af Charles Mejner Thorarinsson
Så triller du nok uden om "rollatordrengene" i uge 16, når Ronny melder ud med vores bakketur fra i år 8-) 8-)

Re: Bjerggearing

: 19 dec 2018, 13:17
af Jesper Andersen

Re: Bjerggearing

: 13 maj 2019, 22:18
af Knud Pedersen
Jeg har nu kørt med "pizzahjulet" bagpå i Italien og Grejsdal, og kan kun sige, at det virker. Eneste men er, når jeg kører 52-11, hvor kæden ikke kører hel optimal og kan hoppe af, hvilket er sket 3 gange på 3 måneder.
Har lige skiftet til alm. gearing til "flade" fyn :)

Re: Bjerggearing

: 20 apr 2024, 08:02
af Knud Pedersen
Vi snakkede lidt om bjerggearing på vores torsdagstur, og har lavet en lille formel, som kan bruges til at estimere de rpm man kommer til at køre med i bjergene.

RPM = Watt/kg / Gearing / stigning * 285

Watt/kg = inklusiv cyklens vægt
Gearing = mindste tandhjul foran / største tandhjul bagpå
Stigning = i procent

Eksempel:
FTP/kg = 2,2 (mine egne værdier - svarende til en times belastning)
Gearing = 34/40 = 0,85 (min "Charles" gearing)
Stigning = 10%
RPM = 2,2 / 0,85 / 10 * 285 = 74, så ingen panik
Ved 15%, giver den er RPM på 49, så stadig muligt

Ved en standard gearing (på min cykel) - 36/30 = 1.2, ville det være anderledes:
RPM (10%) = 52
RPM (15%) = 35

Hvis stigningen ikke er så lang, kan man bruge "5 min" watt værdien, og så får man måske 20% flere watt og dermed også 20% flere RPM.
- eller stige af cyklen og gå.....
og så har jeg ikke regnet på 20%, da Charles vel har udeladt disse stigninger i år :)

Re: Bjerggearing

: 20 apr 2024, 11:08
af Per Schmidt Nielsen
Altid godt med ingeniører i klubben :lol:

Og ingen tvivl om at vi næsten alle kører for høje gear i bjergene. Hvis man kigger på prorytterne, så kører de med ca. 85 i kadence, og det burde vi også. Det er både hurtigere og mere skånsomt.

Er du sikker på at formlen er rigtig, Knud?

Hvis jeg kigger på min opkørsel af Monte Velo sidste år:

https://www.strava.com/activities/88951 ... 5498/10200

Så har jeg kørt med en målt kadence på 68 og 199 watt. Med 82 kg med det hele så giver det 2,43 w/kg. Gearing var 34/34

Hvis jeg taster det ind i formlen, så får jeg:

2,43/1/8,5*286 = 81,7

For sent at anskaffe roadlink til årets tur, så jeg regner modsat og prøver at holde mig under 7% i år :lol:

Re: Bjerggearing

: 20 apr 2024, 12:36
af Knud Pedersen
Formlen medtager ikke vindmodstand og rullemodstand, kun det der skal til for at modvirke tyngdekraften.

Re: Bjerggearing

: 21 apr 2024, 06:25
af Jesper Andersen
Fortvivl ikke :D
Denne kan også bruges og er med hurtig levering
https://www.cykelgear.dk/reservedele/ba ... lsrc=aw.ds

Re: Bjerggearing

: 21 apr 2024, 08:58
af Per Schmidt Nielsen
Super Jesper. Er bestilt, og de har flere på lager.

Kører du med det sammen med mellem bagskifter og 11-speed 11/40 XT, der står at den kun kan klare fire tænder mere?