Mørkemand 2018/2019 kl. 18.00

Når vejret bliver koldt og mørkt om aftenen starter mørkemandstræningen kl. 18 fra uge 43.
Besvar
Brugeravatar
Allan Herskind
Indlæg: 940
Tilmeldt: 30 jun 2020, 12:28

Mørkemand 2018/2019 kl. 18.00

Indlæg af Allan Herskind »

Så er det igen ved at være tiden for mørkemandstræning.
Opstart er: Tirsdag 23/10-2018 kl. 18.00 (I morgen aften)

Til de der ikke ved hvad mørkemandstræning er, er det kort fortalt cykeltræning på en forudbestemt rute i de mørke timer.
Starttidspunkt er kl. 18 fra planken og tirsdag og torsdag.
Der bliver kørt gennem hele vinteren, kun afbrudt af rigtig dårligt vejr. (Sne, isglatte veje etc.)

Ruten er samme som sidste år; altså ud til lufthavnen og rundt derude.

Tempo på turene:
Det første stykke tid vil der blive kørt i roligt tempo.
Senere vil der komme forskellige intervaller.
Jeg ved godt, at roligt tempo ikke betyder samme fart for os alle :D , så jeg vil opfordre til, at man snakker lidt sammen om, hvordan man gerne vil køre.

Her er link til forslag:
http://pedaleur.dk/cms/clubpedaleur/Clu ... 202015.pdf

Da vi kører i de mørke timer og da vejene som regel IKKE er tørre, vær opmærksom på, at følgende er obligatorisk for at køre mørkemandstræning:
- Lange skærme bagpå. (ca. 20 cm fra vejen til nederste skærmkant).
- Skærme foran.
- Godt lys både foran og bagpå.
- Dæk der er beregnet til vinterkørsel
- Hjelm

Derudover kan det anbefales at tage en vest eller trøje med mange reflekser på på.

Vel mødt på planken.
Venlig hilsen
Allan Herskind
Vil du være med på vinderholdet?
Så kom og kør i Turbogruppen i 2024 :D
Jon Gaarsmand
Indlæg: 40
Tilmeldt: 29 jun 2020, 15:47

Re: Mørkemand 2018/2019 kl. 18.00

Indlæg af Jon Gaarsmand »

Og i samme omgang er vintertræningstrådene også rykket op i toppen af forum, mens landevej er rykket ned i bunden :-)
Jesper Andersen
Indlæg: 802
Tilmeldt: 29 jun 2020, 18:02

Re: Mørkemand 2018/2019 kl. 18.00

Indlæg af Jesper Andersen »

Vi starter først intervaltrænings-programmet sidst i november/først i december, så indtil da er det træning, hvor det drejer sig om at holde kroppen i gang og køre som humøret nu tilsiger. Vi kører ud til Allesø-hallen hvor vi evt deler op alt efter deltagerantal.
Hold jer ikke tilbage, heller ikke jer der ikke før har deltaget i mørkemandstræning. Det er sjovt og det virker-).
Husk at komme på cykel med korrekt ''vinterudstyr''
Jesper Andersen
Besvar