Side 1 af 1

Førstehjælpskursus 14. marts - LEDIGE PLADSER

: 02 feb 2026, 08:24
af Charles Mejner Thorarinsson
Førstehjælpskursus - du kan nå det endnu

Klubben tilbyder nu certificerede førstehjælpskurser med fokus på både førstehjælp og hjertelungeredning (HLR). Kurserne udbydes i samarbejde med ”Du Kan Hjælpe ApS”, som er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Der er søgt tilskud hos TrygFonden, så kurserne vil være uden deltagerbetaling for klubbens medlemmer.

Kursets indhold:
Certificeret førstehjælpskursus
Fokus på praktisk førstehjælp og HLR
Udstedelse af bevis fra Dansk Førstehjælpsråd

Hold 2:
1 lektion á 8 timer
Lørdag d. 14. marts 2026, kl. 09:00–17:00

Tilmeld under EVENT efter login

Re: Førstehjælpskursus 14. marts

: 16 mar 2026, 20:31
af Allan Herskind
Kære alle,
Jeg var, sammen med 11 andre fra klubben, til et rigtig fint førstehjælpskursus i lørdags.
Det varede fra kl. 9 til kl 17, så vi nåede rigtig langt omkring med meget teori og heldigvis også mange praktiske øvelser.
Lærdommen kan jo bruges i alle situationer, ikke kun på cykelturene, så jeg synes det er godt givet ud.

Tak til klubben for arrangementet, og tak for hyggeligt samvær til I andre, det er helt rart for mig at se jer igen, når jeg nu ikke cykler med jer for tiden ;) (Det kommer snart igen)