Side 1 af 1
Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 08 maj 2025, 10:57
af Bo Ravn
Atter tid og vejr til Fri Fredag. Kom glad, disse uger er efter min mening de smukkeste cykeluger på året.
Jeg har ikke bestemt mig for ruten, enten bliver det gule marker og vand, eller det bliver gule marker uden vand. Et bagerstop i Hårby eller Kerteminde bliver det til, på en tur omkring de 60 km.
Re: Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 08 maj 2025, 12:14
af Halvard Skott
Kommer - iført gul vindvest.
Re: Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 08 maj 2025, 13:50
af Claus Mogensen
Kommer og prøver bjergbenene af.
Claus
Re: Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 08 maj 2025, 17:13
af Peter Dallmann
Kommer, men håber ikke der bliver behov for gul vest

Hvem er forresten formand i Fri Fredag, når du Bo titulerer dig som næstformand?
Re: Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 08 maj 2025, 22:35
af Anne-Grethe Schou Andersen
Vi ses .
Kh AG
Re: Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 09 maj 2025, 09:01
af Jan Hald Kjeldsen
Kommer og ruller med
Re: Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 09 maj 2025, 14:35
af Peter Dallmann
Bo har fået en forkærlighed for bageren i SuperBrugsen i Kerteminde. Og det forstår man godt. Gode kager, fornuftige priser, og ikke mindst bord og bænkesæt i sol og læ. Læ, vel og mærke når vinden kommer fra vest. At det så igen betyder modvind på vejen hjem, er en i den sammenhæng en helt uvæsentlig detalje.
I dag var et af bord og bænkesættene optaget af en mormor, der forkælede sine to børnebørn med overdådige kagetalerkender – tvivler på at alt blev spist. Det gjorde dog ikke noget, for vi seks pedaleurer havde god plads ved et bord.
Med fornyet energi, viste modvinden sig ikke at være den store udfordring. Italienerne viste deres gode ben frem, og der var altid en der var klar til at overtage føringen. Nogen, der havde overskud til at føre nøje statistik under turen, påstod at tempoet var højere i modvinden på vejen hjem, og at det var en fri fredag på maks.
Næsten velankommet tilbage til Odense kørte en af dagens deltagere i ensom majestæt, det der kunne ligne en skiltespurt mod Åsumskiltet. Bakke- og skiltespurte er som bekendt bandlyst under Fri Fredag, så det bliver spændende hvordan næstformanden og resten af disciplinærudvalget vil vurdere denne sag.
Tak for læ og hyggeligt selskab.
Re: Fri Fredag den 9. maj kl. 09.30
: 09 maj 2025, 14:51
af Claus Mogensen
Ja tak for en meget hurtig fri fredag, hvor Peter fik sat fart på fra første km, så det blev den hurtigste fri fredag jeg har været med til, men alle kunne følge med, så tænker det var ok.
Tak til Bo for turen og tak for hyggeligt selskab.
Claus