Super sæson 2024

Indlæg fra gruppen, hvor man i løbs-højsæsonen skal kunne køre med mindst 30 km/t i en gruppe for at kunne følge med.
Besvar
Knud Pedersen
Indlæg: 611
Tilmeldt: 29 jun 2020, 16:07
Geografisk sted: Odense SV

Super sæson 2024

Indlæg af Knud Pedersen »

Sommersæsonen starter på søndag og racercyklerne skal ud at køre en masse ture på landevejen :)

Turledere:
Ligesom sidste år har vi i 2024 en 3 mandsgruppe til at stå for supermotion. Som udgangspunkt tager Søren og Jan tirsdagene, og Knud torsdagene. Vi har ikke et vikarhold klar, men jeg er sikker på, at I nok skal hjælpe, hvis vi alle 3 er forhindret.
I weekenderne er der ikke faste turledere, og alle opfordres derfor til at byde ind med ture. Det kan være korte såvel som lange ture, og gerne i et supermotionist tempo. Det vil også være passende at byde ind med en graveltur.

Træningsafterne:
Vores træninger vil som altid afhænge af turlederen, men for mit vedkommende er det” vin på gamle flasker”, idet jeg vil fokusere på at komme forskellige steder rundt på Fyn - som regel startende op i modvinden. Undervejs krydret med diverse fartlege - afhængig af hvem og hvor mange, der er den pågældende aften.
Vi vil melde ruten ud dagen før og satse på 2-2½ timers træning. Hvis solen skinner måske en længere tur på 3 timer, men det vil være undtagelsen. I opfordres til at hente turen – det gør det hele nemmere og mere sikker.

Hvem kan køre supermotion?
Når vi alle kommer i form igen, vil vi typisk komme hjem med en gennemsnitsfart på 30 km/t. Dvs. hvis du selv kan køre med en snit på ca. 28 km/t, vil du sagtens kunne følge med i supermotion. Supermotion kan også være et godt sted at starte, selvom du kører stærkere. Du vil nemlig lære at begå dig i gruppekørsel og det er nu engang mere sikker, hvis der overskud. Og når det er på plads, bevæge sig op i Turbo og RR. Turbo og RR’ere kan også køre restitution hos super, men skal acceptere tempoet i supermotion. Alle skal med hjem uden at blive ”savet midt over”.

Sikkerhed:
Max gruppe størrelse: 12, så det er vigtigt, at du melder ind at du kommer, så vi har en chance for at forberede en ekstra turleder, hvis det bliver nødvendigt.
Kommer vi på smalle/farligere vejstrækninger er det alles pligt at råbe ”på linje”.
Vi vil/skal/må ikke have fokus på gennemsnitshastigheden – selvom nogen synes det er sejt på Strava :) Vi vil i stedet have fokus på sikker kørsel i byområdet, og så sætte gas på ufarlige strækninger udenfor byerne. En god træning indebærer, at vi skal have pulsen op i kortere perioder - f.x. 10-15 minutter i zone 4 eller 5.

Men det allervigtigste er, at vi hygger os sammen på landevejen.

De bedste cykel hilsner
Søren, Jan og Knud

PS: næste tirsdag starter vi kl. 17:00, da vi endnu ikke er skiftet til sommertid
Besvar