Nyt om tøjsituationen

Dette forum er til diskussion af klubdragten. Erfaringer, konstruktiv kritik af den nuværende samt ønsker til den fremtidige dragt. Kun klubbens medlemmer kan se denne tråd.
Besvar
Bo Ravn
Indlæg: 304
Tilmeldt: 30 jun 2020, 11:45

Nyt om tøjsituationen

Indlæg af Bo Ravn »

Kære medlem

Vi har i tirsdags; Tue, Karin og jeg haft et opfølgningsmøde med vores nye tøjleverandør, SuperTri, Thomas Banche, Ryslinge, som udover at være vores tøjleverandør også er en af vores store sponsorer. Vi vil gerne dele punkterne, fra mødet, med jer. Skulle noget være uklart, så bed os uddybe.

Vores overgang til den nye tøjleverandør har ikke været uden udfordringer. Det er der flere grunde til.
Først og fremmest vil jeg gerne sige at bestyrelse, tøjudvalg, sponsorer og Lars Hovmark har gjort vores absolut bedste i et forsøg på at tilfredsstille alle, vel vidende at det ikke altid kan lade sig gøre. Vi har brugt mange, mange timer på processen 'Nyt Tøj' til den kommende 4-årige periode. Det er der mange af jer, der har anerkendt arbejdet, tak for det. Desværre er der også noget, der ikke er gået så godt, det har der også været reaktioner på.

Forsinket tøj
Det er utilfredsstillende for alle, at den sidste del af tøjleverancen, 22 par bukser og knickers endnu ikke er leveret. Der er 3 årsager til forsinkelsen
- LPdC besluttede sent i processen (først i forbindelse med tøjprøvningen) at disse benklæder også skulle indgå i sortimentet og have Wamatech-tryk på siderne
- En del havde svært ved at nå tøjprøvning og afgive bestillinger indenfor den angivne periode, det affødte forsinkelse
- Assos i Schweiz har fejlet i de angivne leveringstider, bestillingen på de 22 par bukser kom bag i køen

Thomas oplyste i tirsdags at tøjet er lovet leveret omkring påske. I vil selvfølgelig gerne have tøjet med til Italien i uge 16. Vi krydser fingre for at vi når det. Thomas eller en af vi andre informerer hver enkelt, straks når det ankommer og aftaler levering eller hvor det kan afhentes (Ryslinge eller Odense). Ekstra Wamatech-tryk ankommer sammen med de 22 bukser, så der er til efterfølgende påtryk ved behov.

Tøjprøvninger og ombytning af tøj
De aftalte perioder til tøjprøvning er for at sikre, at hver enkelt får bestilt nøjagtig det tøj og den størrelse, man ønsker. Er man i tvivl så prøv en gang til. Flere har givet udtryk for, at det ikke har været det tøj man prøvede, iflg. Thomas er det præcist de designs der var til prøveaftenerne. Man kan ikke forvente at man bare kan bytte til en anden størrelse. SuperTri kan ikke styre lagerbeholdningen, hvis ombytninger bliver i større omfang. Vi er i dialog med Thomas om, hvordan vi løser problemet, da behovet næppe helt kan undgås. Vi skal huske, at det er særligt fremstillet klubtøj og derfor ikke er nemt at bytte. Thomas er indstillet på, at vi skal finde en løsning.

Vindvest med vindstop
Vi undersøger, om vi kan tilføje en vindvest til sortimentet. Assos har en transparent vest (altså ikke muligt med logoer som på den gamle) endvidere er den UDEN lommer. Thomas får den hjem, så vi kan se den. Alternativet er at finde en anden leverandør, som kan producere en vest til os med lommer og logoer i lighed med den gamle.

Jeg er ked af at skulle sige, at vi har oplevet beskyldninger og anklager, som ingen af os kan være tjent med. Så lad os vende tilbage til den gode tone, når vi kommunikerer.

Og så lige til sidst: jeg er glad for tøjet fra Assos ikke mindst bib shorts er super at køre i.

Vi ses derude på cyklerne, nu må vejret snart blive bedre.
Venlig hilsen
Bo Ravn
formand
Bo Ravn
Indlæg: 304
Tilmeldt: 30 jun 2020, 11:45

Re: Nyt om tøjsituationen

Indlæg af Bo Ravn »

Opdaterer lige denne information.
Venlig hilsen
Bo Ravn
formand
Besvar