RR – INFO om planer for foråret 2023 fra vejkaptajnerne

Indlæg fra gruppen, hvor der køres og trænes med henblik på cykelløbsrace, så man vil være i stand til at begå sig i den allerforreste gruppe i motionsløb.
Besvar
Morten
Indlæg: 112
Tilmeldt: 14 sep 2020, 21:14

RR – INFO om planer for foråret 2023 fra vejkaptajnerne

Indlæg af Morten »

Kære Racerrøve....

I har sikkert set, at der er sæsonstart i weekenden og dermed opstart for vores træning i Racer-Røvene på tirsdag i næste uge.
Vi glæder os meget til at samles i det gode selskab og ser frem til en masse gode ture med forskelligartet træning.

Rammer for træningen: Vi kører - også i år - tirsdage og torsdage fra planken med start kl. 18 og starter ud med omkring 2 timers træning.

Her i starten kører vi ture på omkr. 60-70 km indtil det holder lyst lidt længere og vi kan øge distance og tid. Så husk lygter når vi cykler de næste uger.

Vi fordeler som udgangspunkt ture og træning så Michael og Morten planlægger og afvikler træningen tirsdage og Jacob og Jesper står for ture og træning om torsdagen.

Planlægning og afvikling af træningen: Vi fortsætter med de grundelementer, der har fungeret godt med mulighed for justeringer hen over foråret.
Det vil sige at:
  • Tirsdag rimer på blodsmag – her giver vi den mest gas.
    Torsdag er typisk lidt mindre strabadserende af hensyn til dem, der kører langture og løb i weekenderne.
Vi kører polariseret træning med afsæt i tre overordnede zoner: 1. under syregrænsen, 2. på syregrænsen og 3. over syregrænsen. En tommelfingerregel er, at samtaler med længere og sammenhængende sætninger er besværlige/umulige når vi bevæger os fra zone 2 til zone 3.

Træningen tilrettelægges i udgangspunktet med en fordeling så vi i max. 20% af tiden ligger i zonen over syregrænsen og 80% af tiden under eller i nærheden af syregrænsen.

Der vil være perioder med lav intensitet for at sikre optimale betingelser for væv og kredsløb m.h.p. et godt træningsudbytte. Den individuelle træningstilstand kan give afvigelser ift. fordelingen 80/20 – mere om det når vi ses.

Polariseret træning betyder, at gennemsnitstempoet sjældent ligger meget højere end i starten af 30érne. Vi kører ofte intervaller af kortere og længere varighed i højere eller lavere tempo.

En gang i mellem afvikles en tur med fokus på højt gennemsnitstempo – f.eks. + 35 km/t., men det er sjældent et fokus i sig selv.

Sikkerhed: Det er helt afgørende at vi holder fokus på sikker afvikling så alle kommer hjem uden styrt og skader på grej og ryttere.
Vi kommer til at gentage adfærdsregler som:
  • Husk at se fremad mod vejen også når vi kører lav intensitet og har overskud til at snakke.

    [listHusk at give høje, hyppige og tydelige meldinger med kommandoer og håndtegn ned gennem gruppen. Det er helt afgørende, at også de bagerste i gruppen er adviserede ift. trafik, vejforhold, sving, opbremsninger mm.
Ruter og registrering og deltagelse: Vi bestræber os på, at ruter for vores træning lægges op på forum aftenen før træningen så de kan hentes ned til egen cykelcomputer/GPS.

Skriv i tråden på forum hvis du deltager. Skriv gerne aftenen før, men i alt fald nogle timer før vi træner. Det giver os mulighed for at inddele i større og mindre grupper, samt planlægge og tage hensyn til vores forskelle ift. træningstilstand mm.

Det er vejkaptajnerne, der sætter rammer for ture og træning, og som deltagere følger vi andre de planer og øvelser, der præsenteres.

Vi inddrager meget gerne ønsker og forslag fra gruppens deltagere, men ikke som debatindlæg under træning – tag gerne fat i os før eller efter træning eller skriv forslag på forum så eventuelle ønsker og forslag kan bidrage til, at vi får et endnu federe år end 2022 og det var slet ikke så ringe endda!!

Vi glæder os til 2023 i rigtig godt selskab.

Vh. Jesper, Michael, Morten og Jacob.
Besvar