Side 1 af 2

Hjælp til fast groet pedal

: 03 apr 2020, 17:56
af Allan Friis Madsen
Er der nogle der har gode råd til hvordan man får en pedal af der er fuldstændig umulig at løsne?

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 03 apr 2020, 18:19
af Ronny Sonne
We- bike hjalp mig engang med det problem.
De brugte almindeligt værktøj, men satte et større rør uden over, for derved at kunne presse flere kg.
Nøjagtig som vi kender det med faste hjulbolte.
Du skal nok afmontere delene fra cyklen først.

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 03 apr 2020, 19:38
af Charles Mejner Thorarinsson
da jeg havde det problem, solgte jeg og købte Bianchi

Så ny cykel må der til :D

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 03 apr 2020, 21:09
af Ronny Sonne
Hej Allan
Forskellen på min og Charles cykel.

Min var trådt fast
Charles´s var rustet fast.

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 03 apr 2020, 21:13
af Allan Herskind
Hej Allan,
Du kan også forsøge med at varme pedalarmen op med en hårtørre.
Det burde kunne hjælpe.
Og du er selvfølgelig opmærksom på links gevind.

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 04 apr 2020, 08:42
af Allan Friis Madsen
Tak for de gode råd. Kan godt være den er rustet fast. Jeg vil forsøge mig med hårtørrer og ellers må mekanikeren få et forsøg. Alternativt nyt kranksæt i stedet for ny cykel. Den gamle Canondale fejler ikke noget. :D

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 04 apr 2020, 10:00
af Jesper Andersen
Demonter kranksæt og op i en skruetvinge. Brug et forlængerrør til at få noget moment på så skal den nok komme af.
Held og lykke.

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 04 apr 2020, 13:36
af Per Antoni Nielsen
Hej Allan ,som gammel mekaniker ville jeg gøre det samme som Jesper 8-) jeg vil dog lige sprøjte lidt rustløsner på først og når så du begynder at få den løs , gi" den et sprøjt mere, husk på at pedalarmen er lavet af aluminium og akselen er lavet af stål, så derfor kan der ske' det at du river gevindet på pedalarmen ,så med lidt gelinde stille og roligt så skal den nok komme af 8-)

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 04 apr 2020, 20:14
af Gunner Andersen
Og husk så at smøre den ny pedal - gevindet - med kobberpasta inden montering.
I anledning af, at vi bor i samme postnummer kan kobberpasta lånes her.

Re: Hjælp til fast groet pedal

: 05 apr 2020, 17:38
af Allan Friis Madsen
Hårtørrer trick virkede ikke og jeg har vist ikke det rette værktøj til at tage kranksæt af. Jeg må se om jeg kan skaffe dette så jeg kan komme videre med projektet.