Side 1 af 1

VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 11:21
af Bo Ravn
Kære alle,

Bestyrelsen indstiller nu at vi lukker ned for alle klubaktiviteter, der medfører fysisk samvær. Det vil sige:

Fælles træninger i klubregi på hverdage og weekends ophører fra dags dato og indtil videre.
Sæsonåbning den 29.03 afvikles IKKE denne dag, men måske på et senere tidspunkt.
Evt. løbstilmeldinger i ind- og udland.
Italiensturen ER aflyst og penge på vej retur (tak til Ronny for kæmpe indsats). Mallorcaturen har Hanne Hoppe styr på, denne aflyses formentlig også.
Det kommende bestyrelsesmøde den 25.03 afvikles ikke. Ligesom flest mulige af klubbens/bestyrelsens aktiviteter og projekter for en tid indstilles.

Hvad man måtte aftale på individuelt plan mellem medlemmer blander vi os ikke i, men indskærper sundhedsmyndighedernes råd om afstand og hygiejne.

Denne meddelelse sende også på mail til alle medlemmer, lad os hjælpe hinanden med at overholde denne nye praksis. Vi ved alle hvad der står på spil her.

God træning der ude, vi kommer stærke tilbage.

Bestyrelsen/Bo

Re: VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 14:15
af Ronny Sonne
+1000 km turene kl 17.00 er hermed alle aflyst.

Re: VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 14:20
af Annette Dam Fialla
Kære Bestyrelse

Det er bestemt det rette at gøre. Vi mærker allerede presset i “ væsenet”, selvom vi blot er begyndt. Om ikke andet, så har det symbols værdi. Jeg håber så mange som overhovedet muligt holder sig raske og undgår enhver indlæggelseskrævende tilstand. Vi ses på den anden side, med eller uden km i benene.

Mvh
Annette

Re: VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 14:46
af Michael Kjærskov
Uden tvivl den rigtige beslutning fra bestyrelsen, uanset hvor hysterisk den kunne se ud i nogles øjne.

Min kære kone ❤️ lagde for 2 dage siden denne tekst ind på sin FB streng og på CMO's klubforum. Blot til sindig refleksion:

Kære alle cykelvenner og motionscykelryttere. Et lille pip fra en ansat i et sundhedsvæsen, der står foran en gigantisk udfordring i den kommende tid. DCU er kommet med en udmelding, der lader det være op til os selv at definere hvad “større grupper” er! Tætliggende cykelryttere, med snot, sved og væske fra drikkedunke flyvende omkring, og hvor størstedelen ligger med tungen hængende ud af munden og alle ventilationskanaler på vid gab, - jeg kan næsten ikke forestille mig et værre smittescenarie (husk Coronavirus kan være asymptomatisk og kan smitte før symptomer), og den risiko vil nok også være tilstede når man kører i mindre grupper. Heldigvis er vores “træningshal” ikke lukket. Vi har stadig mulighed for at dyrke vores sport og solokørsel kan være mindst lige så effektivt og givende som gruppekørsel.
Jeg er måske farvet, men i min optik skal vi alle sammen gøre ALT hvad vi kan for at undgå at komme i den røde kurve, så min opfordring er; KØR ALENE eller kun sammen med andre fra samme husstand. Det er måske overkill, men vi kan spørge os selv om det “offer” ikke er til at klare, set i lyset at de massive konsekvenser Covid19 får rundt omkring os, økonomisk, menneskeligt og ikke mindst fysisk.
Tak🙏
Må gerne deles😀

Vi ses på den anden side - og no need to say at TEMA-Tourene også er sat i bero for en tid 8-)

Re: VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 15:20
af Jon Gaarsmand
Fornuftig beslutning!

Så her kommer et "kør-alene-sammen" billede fra familieturen i weekendens gode vejr :-D
Der er jo heldigvis masser af plads i trafikken i øjeblikket.
Adrian og far på tur
Adrian og far på tur

Re: VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 17:55
af Gunner Andersen
En god beslutning fra bestyrelsens side.
Hellere være på forkant end bagkant!

Husk nu, at det nye klubtøj også giver en flot "genkendelse" når du cykler alene.
Klubdragten er altid et godt pejlemærke for aktivitet :D :mrgreen:

Re: VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 18:28
af Allan Herskind
Tjaaa mon ikke vi får forbud mod at gå ud, når nu både statsminister og dronning vil tale til os.
Og så et det jo lidt ligemeget hvad vi bestemmer.
Man kan jo også sige det er i sympati med vores klubkammerater på Gran Canaria!

Mærkelig tid. Bom

Re: VI LUKKER NED FOR KLUBAKTIVITETER - MIDLERTIDIGT

: 17 mar 2020, 20:18
af Henrik X Grønvall
Go og klog beslutning 👍

... ses på den anden side 🙂

X :mrgreen: