Side 2 af 2

Re: Fri Fredag 14. November 2025

: 14 nov 2025, 16:42
af Peter Dallmann
Fri Fredag har vokset sig stor.
Igen i dag var vi ti mand der havde mulighed for og lyst til at nyde det mest perfekte cykelvejr man kan forestille sig i november.
Gunner havde annonceret at turen skulle gå til Kappendrup, en af de få små byer der stadig kan glæde sig over at have en rigtig bager.
Og selvom Gunner måtte melde afbud, holdt vi fast i planen, og havde fundet nogle små veje, hvor vi sjældent kommer. Glavendrup og Gyrup var nye bekendtskaber for de fleste, og vi var på et tidspunkt så langt ude på landet, at det kneb med asfalteringen. Med seks mand på gravel og resten på Durano Plus, var det dog ikke noget der kunne ødelægge de gode humør. :)
Bageren i Kappendrup skuffede ikke. Gode priser på kagerne og en kaffemaskine, der var leveringsdygtig i de ønskede kaffevarianter.
Optanket med ny energi kørte vi i fint tempo en sløjfe over Gerskov, inden turen gik tilbage mod Odense.
Lad os håbe at vinteren byder på mange dage med den slags cykelvejr.
Tak for hyggeligt selskab.