Flere af klubbens medlemmer har gjort bekendskabet med disse bjerge, og beretningerne har lydt på barske og hårde ture over passene. Vi tænkte "hvor svært kan det være" de kan vel besejres som andre tinder.
Mandag morgen var vi klar til fra Bormio og cyklede til Muraill passet 3 km fra toppen af Stelvio. Vi drejede fra og kørte over Muraill som hurtigt bliver til Schweiz. Desværre var Schweiz lukket den dag. Vejen ned var spærret grundet broarbejde længere nede. Hvad gør man så som cyklist? Man noterer sig at cykler ikke er nævnt som forbudte transportmidler, løfter cyklen over barren til Schweiz, og kører ind i Schweiz uden pas. Skønt med en lang svær nedkørsel uden trafik. Vel nede i dalen til et transportstykke tilbage til Italien og hen til foden af Stelvio fra nord. Ialt vel 26 km opad, halvvejs oppe meldes om 48 hårnålesving tilbage. Smuk, vild og øde natur og vi fik kæmpet os til toppen på Europas næsthøjeste bjergpas med 2758 mtr over havet. Nedkørslen er ikke til topfart grundet de mange sving, men ned kom vi.
Jeg lærte på den hårde måde at carbonhjul og stejle nedkørsler ikke er en god kombination. Faktisk ødelagde jeg mit baghjul så meget, at jeg ikke turde køre mere på det; fælgen havde givet sig så meget at jeg vist skal være glad for at undgå ulykker. Så ned og skaffe andre hjul til onsdagens tur.
Onsdag stod den på Mortirollo (den rullende død) som jo er en modbydelig satan på 12-14 km med gns stigning på 10,5% og en del steder med 14-16-18%, det er næsten ikke cykling. Fin nedkørsel fra Mortirollo på smalle veje uden meget trafik og et kort transporstykke til næste opkørsel til Passo de Gavia med en pashøjde på ca 2600 mtr og samlet længde omkring de 25 km. Ialt skulle vi køre 1800 hjm på denne stigning alene. Det blev sejt. Ikke mange cyklister og slet ingen på vores alder
Igen fantastisk smuk og øde natur, elendig asfalt (godt den blev aflyst i årets giro grundet sne og frost på toppen). vi knoklede os op på toppen og vogtede os for kanten, hvor det lodrette fald lignede 1000 mtr nogle steder. Igen elendig asfalt de første 5-8 km ned men derpå super nedkørsel tilbage til Bormio.
Ovenpå strabadserne enedes vi om at have større respekt for de af klubbens medlemmer, som har kørt/prøvet at køre løbet til Stelvio. Det er altså noget af det stejleste, vi har prøvet at køre.
Konklusion: Området er fantastisk cykelterræn, men svært at komme til i bil, man skal op over Muraill eller Stelvio og det er næsten værre i bil end på cykel.
God sommer til alle
. Det er nemlig flot cykelterræn
.
