Vækkeuret ringede kl 06.30 søndag morgen, vi skulle køre cykelløb i Fynshav på Als (det er næsten som at være rigtig cykerytter, de skal bare endnu tidligere op).
Præmissen var klar, hvis Peter og jeg skulle beholde vores samlede 2. plads skulle vi bare sikre os at vi ikke sluttede efter holdet fra Odense Orieteringsklub og at de ikke vandt 5. afdeling. Kl 10.16 blev vi sendt afsted på en smuk, temmelig kuperet rute på Als, fint vejr, mindre mudder på skov- og markveje end frygtet, så alt godt.
De sidste to afdelinger har vi været ret dygtige/heldige med at svare på spørgsmålene, som i 8-9 rigtige svar på 9-10 spørgsmål. Det var lidt anderledes i dag, hvor vi kun klarede 5 rigtige ud af 9 spørgsmål. Hvem kunne vide at kirken ved Råbjerg Mile kun blev flyttet 70 meter, eller hvor mange bytes en tetrabyte er, eller hvem var statsminister i dk i 2008 eller at Jørgen Leths film "stjernerne og vandbærerne" kom før "en forårsdag i helvede".
Nå vi kom hjem med 2 minutters ekstra tidsforbrug ved godt mod; vi havde fundet 9 poster, heraf de to dobbeltposter så vores pointsum herfra var 33 points for 9+2 poster: fint. Pointene fra spørgsmålene var ikke kommet endnu.
Efter løbet var der bespisning i hallen og præmieoverrækkelse. Vi hade håbet på samlet 2. plads, men der skete det eneste som ikke måtte ske, holdet fra orienteringsklubben sluttede på 1. pladsen og foran os, så de tog 2. pladsen. Vi kom på podiet og fik et krus og 2 flasker vin i præmie.
VinterCup er stadig et fedt concept og fortjener flere pedaleurs som deltagere. Værterne for 4 af 5 afdelinger er allerede på plads til næste sæson.
Peter og Bo
Sidste afdeling VinterCuo 2025/26
Sidste afdeling VinterCuo 2025/26
Bo Ravn
Kasserer
Kasserer