Rigtig Vinter Cup 3. afd den 4. januar

MTB løbsserie på Fyn.
Besvar
Bo Ravn
Indlæg: 389
Tilmeldt: 30 jun 2020, 11:45

Rigtig Vinter Cup 3. afd den 4. januar

Indlæg af Bo Ravn »

3. afdeling af VinterCuppen skulle køres i rigtigt vinterføre.

Hvad sker der med ens mountainbike sådan en vintermorgen.........svaret følger senere.

Så det var med lidt bange anelser og stive fingre at vi pakkede cykler på bilen her til morgen i 6 graders frost og klar himmel. Hvor glat ville det være? Mon skovbunden ville være blød at styrte i? hvor hurtigt turde vi køre ned ad bakkerne i skov eller på landevej? mon vi kunne nå ud til alle poster indenfor tidsgrænsen når nu tempoet blev lavere? som det fremgår kræver VinterCup mange strategiske overvejelser, som vi passende kunne klare undervejs til dagens startby, Tommerup St.

......Nå ja det med mtb´en som sad bag på bilen i de ca. 25 min det tager at køre til Tommerup. Gearkablet får frost og man kan ikke skifte gear. Ny oplevelse for Bo og det blev kun delvist løst under løbet. Ikke flere bortforklaringer:

Objektivt set kørte vi vores bedste afdeling med en sikker 2. plads som resultat, kun 3 points fra vores suveræne konkurrenter fra odense orienteringsklub. Og vi ligger nu på en samlet 2. plads efter 3 afdelinger, noget der passer to kun delvist pensionerede konkurrencefolk som Peter og Bo. Og det endda selvom vi måtte inkassere 6 minutters tidsstraf = 6 -points.

Kendere til VinterCup vil vide at et antal af spørgsmålene er rene gæt, her følger heldet de dristige, og vi ramte plet på 3 af 4 af den type spørgsmål, det hjælper på den samlede score.

Så nu ser vi frem til at forsvare vores samlede 2. plads hele vejen til podiet :D Var det koldt i dag, ja de første 2 minutter, så gik det over.
Bo Ravn
Kasserer
Søren Dahl Mortensen
Indlæg: 516
Tilmeldt: 29 jun 2020, 16:41

Re: Rigtig Vinter Cup 3. afd den 4. januar

Indlæg af Søren Dahl Mortensen »

Imponerende!
Tak for fyldigt og underholdende referat 😀🥶🚴💪
Godt med stærke ryttere hvor det ikke betyder så meget om man kan skifte gear 😀
I napper 1. pladsen v det sidste løb !
Brugeravatar
Allan Herskind
Indlæg: 1160
Tilmeldt: 30 jun 2020, 12:28

Re: Rigtig Vinter Cup 3. afd den 4. januar

Indlæg af Allan Herskind »

Godt kørt I 2, og fin beretning.
Er enig med Søren.
I napper 1st pladsen næste gang :)
Venlig hilsen
Allan Herskind
Peter Dallmann
Indlæg: 251
Tilmeldt: 11 aug 2020, 11:51
Geografisk sted: Odense

Re: Rigtig Vinter Cup 3. afd den 4. januar

Indlæg af Peter Dallmann »

"Ingen kender dagen før solen går ned".
Igen, igen har nogle af konkurrenterne fået nogle skrivebordspoint, så vi "foreløbig" er røget ned på en 3. plads.
Vi har heldigvis kun indflydelse på vores egen præstation, så det kan ikke ødelægge vores gode humør. :D

Bos problemer med det frosne gearkabel skete paradoksalt nok efter at jeg har haft problemer med mit trådløse gear, når cyklen har overnattet ved minusgrader. Nye batterier i skifterne og en varm kælder har dog vist sig at hjælpe. :)
always look on the bright side of life!
Besvar