Hansen Is Gravel 2025

Beretninger fra de forskellige cykelløb.
Besvar
Brugeravatar
Morten Kingo
Indlæg: 119
Tilmeldt: 13 jul 2020, 01:05
Geografisk sted: Bellinge, Odense SV

Hansen Is Gravel 2025

Indlæg af Morten Kingo »

I går var vi 9 is-lystne Pedaleur folk på tur i det nordsjællandske og køre et smuk og uforglemmeligt gravelløb med startområde ved Hansen Is’ café i Jægerspris.

Løbets 800 deltagere startede ud med 15km masterkørsel ud i det ganske land, hvor vi blev mødt af fire fly der fløj parade hen over hovederne på os - mega fedt!

Herefter snoede ruten på 153 km sig gennem skove, grusveje og små tekniske single tracks og udfordrende nedkørsler i grusgravene. Der var garanti for høj puls op og et kæmpe smil på læben hele vejen igennem.

Depoterne var helt særlige – forskellige Hansen Is ispinde i alle fire depoter, som gik lige ned i stængerne, ja 2 stk. blev det da også til for mit vedkommende i flere depoter :P

88km depotet bød samtidig på dejlig pastaret, kolde øl og most, samt trøfler og andet lækkert chokolade - her skulle man være i mindst 15min for ikke at ryge ud af løbet. Det var ingen fra Pedaleur i fare for :lol:

Hele turen var mere end bare et løb – det føltes som en kæmpe fællestur, hvor alle heppede på hinanden, uanset om man jagtede tiden eller bare hyggede sig på vejen 🚴‍♂️
Besvar