Ét fyldt styrketræningshold onsdag, ét hold kun med Charmepiger torsdag, og et X-tra hold senere onsdag aften som der stille og rolig også begynder at komme tilmeldinger til. Det havde jeg i mine vildeste fantasier ikke forestillet mig.
Tusind tak for opbakningen
Mange af jer har vores sekretær allerede fået fat i mhp. at få lavet en aftale til den fysioterapeutiske screening, inden vi går i gang med træningen i næste måned. Er du ikke blandt de som er blevet kontaktet, så vær ikke urolig. Vores sekretær Tina har haft svært ved at få fat i nogle af jer, men forsøger igen i løbet af den kommende uge
Ud over en kort samtale vil en del af screeningen vil bestå af funktionelle-, mobilitets- samt muskelstyrketests, hvor du med fordel kan have et par shorts på. Så medbring gerne dette, samt et lagen/håndklæde til din fastlagte aftale.
Jeg glæder mig VILDT til endelig at få sat gang i en af mine store drømme for Dalum Fysioterapi, nemlig at kunne tilbyde styrketræningshold til cykelryttere, med individuelt fokus - uanset niveau.
