La Marmotte 2018

Beretninger fra de forskellige cykelløb.
Besvar
Carl Nielsen
Indlæg: 48
Tilmeldt: 29 jun 2020, 19:06

La Marmotte 2018

Indlæg af Carl Nielsen »

Lige siden jeg kørte La Marmotte i sommeren 2017 har mit mål for 2018 været at komme under 6:30 til La Marmotte. I 2017 kørte jeg på 6:47 så der skulle barberes 17 min af tiden - heldigvis var den direkte vej ned fra Galibier igen åbnet efter at den de sidste to år havde været lukket pga et par defekte tunneller. Der kunne forhåbentligt hentes 3-5 min.

Jeg har haft en gut fra Århus til at lave nogle træningsprogrammer for mig frem mod La Marmotte. Umiddelbart har det virket for i forhold til sidste år viser mine test at jeg har øget min FTP med ca 20 watt og da jeg samtidig har smidt 5-6 kg ramte jeg nu en FTP pr. Kg på 4,92. En anden test viste at jeg kunne køre ca 3,9 watt pr. kilo over små 4 timer, så jeg følte mig rimelig klar i år.

Samtidig havde jeg fået startnummer til elite/VIP- startgruppen som starter allerførst og omfatter startnumrene 1-400.

På vej derned skulle jeg følges med en gut fra Silkeborg. Det viste sig at være en meget seriøs cykelrytter på 32 år (Morten Abel Jensen). Han var tidligere blevet nr 9 til DM i MTB (den lange distance som jeg ikke kan huske hvad hedder) )samt vundet sølv og bronze i forskellige discipliner til DM på bane. Han kørte sidste år på 6.29, så nu kunne jeg se/høre hvad der skulle til for at komme under 6:30.

Han gik dog helt ekstremt op i cykling, både træningsmæssigt og kost-/levemæssigt. F.eks. spiste han altid vandmelon forud for hvert aftensmåltid, for at han skulle føle sig mæt. Ligeledes drak han danskvand da brus åbenbart også virker mættende og så havde han rødbedeshots med til turen da det skulle gøre man kørte stærkere. Jeg fik helt dårlig samvittighed over de colaer og den pose Haribo, som jeg havde med til turen derned.

Desværre blev jeg undervejs til Frankrig sløj med hovedpine, kvalme og afkræftethed og jeg endte med at ligge i sengen torsdag, fredag og lørdag. Søndag gik det egentlig ikke specielt bedre men jeg kørte til startområdet nu jeg var kommet helt til Frankrig. Løbet er nok noget af det tætteste almindelige motionister kan komme på at lege Tour de france så jeg ville gerne opleve det. Jeg stod som skrevet helt fremme ved startstregen (vel i 10-15 position) og i nærheden stod bl.a. Thomas Bundgaard, Bo Hamburger (der havde fået chellini, til at træne ham op til løbet kunne jeg høre han fortalte) og nogle kontinentalryttere (bl.a.Magnus Klaris Bak, der blev 3’er). Foran startgruppen kører foruden et par motorcykler også en kommisærbil med soltag på samme måde som man ser i touren :) Desværre viste det sig dog hurtigt at jeg absolut ingenting havde at skyde med så jeg udgik kort efter start og fik derfor ikke fornøjelsen at lege Tour de france. Det var noget af en skuffelse når det nu igennem et helt år havde været målet. Pt er cyklen derfor smidt så langt væk som muligt og den kommer kun frem igen så længe jeg er sikker på at det er behageligt at cykle.
Alan Askvig
Indlæg: 350
Tilmeldt: 29 jun 2020, 16:12

Re: La Marmotte 2018

Indlæg af Alan Askvig »

Øv øv Carl
Du holder bare din flotte super form frem til næste år og kommer du under 6.30 👍🚴
Bjarne Larsen
Indlæg: 319
Tilmeldt: 30 jun 2020, 10:17

Re: La Marmotte 2018

Indlæg af Bjarne Larsen »

Føler med dig Carl. Det er så surt show som det overhovedet kan være.

God sommer trods alt🌞👍 .

Vh Bjarne
Bjarne Larsen
4 seasons
Bent Bächler
Indlæg: 292
Tilmeldt: 29 jun 2020, 19:11

Re: La Marmotte 2018

Indlæg af Bent Bächler »

Surt show.

Men op med humøret og op på (jern)hesten igen.
Vi der har set dig cykle i Italien ved jo godt hvordan du kan cykle i bjerge 8-)
Bent
Jesper Andersen
Indlæg: 773
Tilmeldt: 29 jun 2020, 18:02

Re: La Marmotte 2018

Indlæg af Jesper Andersen »

Det er nogle vilde watt-tal du efterhånden træder Carl👍💪🚴🏽
Jesper Andersen
Brugeravatar
Allan Herskind
Indlæg: 862
Tilmeldt: 30 jun 2020, 12:28

Re: La Marmotte 2018

Indlæg af Allan Herskind »

Øv øv, Carl.
Træls at det lige skulle gå sådan.
Brandmanden og undertegnede snakkede om på et tidspunkt, at til sådan et løb, er der mange ting der skal spille rigtigt sammen for at fået godt resultat. Selvfølgelig træning, men også på selve dagen. Dette lykkedes jo desværre så ikke for dig i år.
God sommer, og heldigvis er badevandet omkring Fyn fint i øjeblikket.
Venlig hilsen
Allan Herskind
Sæsonstart 24/3
I korte rør! Ja, lad os nu se :D
Claus Frostholm
Indlæg: 36
Tilmeldt: 08 jul 2020, 21:21

Re: La Marmotte 2018

Indlæg af Claus Frostholm »

Trist at høre Carl, men klart den rigtige beslutning at droppe ud.
Jeg har lige lagt dine tal ind i et hollandsk regneprogram for tider på La Marmotte. Det gav en tid under din måltid👍.
God sommer til dig og familien.
Besvar