X-sauce cuppen #2 – XCO MTB, Fredericia

Beretninger fra de forskellige cykelløb.
Besvar
Michael Andersen
Indlæg: 113
Tilmeldt: 29 jun 2020, 19:39

X-sauce cuppen #2 – XCO MTB, Fredericia

Indlæg af Michael Andersen »

550_L.JPG
550_L.JPG (41.6 KiB) Vist 4021 gange
I går søndag d. 4/10 blev dagen, hvor 3 LPdc’er fik vist trøjen frem og prøvet kræfter med et MTB licensløb: 2. afdeling af X-Sauce Cuppen, der blev kørt i Fredericia. Det blev en spændende dag med et strejf af stjernestøv. Løbets set-up med DCU-tidtagning og tilgangsvinklen fra deltagernes side var lige et step op i forhold til de motionsløb, som undertegnede hidtil har kørt. :)

Således var 2 nydelige MTB-piger fra U19-klassen (skønner jeg) ved at varme op på ruller, da jeg ankom til P-pladsen ved Hannerup Skoven, hvor løbet blev kørt. Selv nøjedes jeg bare med at varme op frem og tilbage på vejen + en lille sløje op i skoven: I alt 6 km.

Selve løbets rute var en blanding af det blå og røde spor inkl. nogle drops og step-ups, som jeg personligt ikke havde kørt før, men det var absolut til at klare uden store problemer. En træls rockgarden lidt op ad bakke var ligeledes forsynet med en mulighed for passage via 2 bunny jumbs over stolper på ca. 20 cm. Udover det har sporet i Hannerup Skoven nogle rigtig lækre sektioner med flow og fart.

Alle LPdC ryttere valgte at stille op i deres respektive DCU-aldersklasse på en såkaldt klippekortslicens. Anders Staugaard og Allan Bie stillede op i H40. De kørte begge et rigtig fint løb, hvor de byttede lidt rundt på placeringerne. Ved mål var Allan kommet i front af de 2 med godt 1 minut og tager en flot 3. plads. Anders holdt hjem på 4. pladsen.

Undertegnede stillede op i H60-klassen, der havde 5 tilmeldte, men kun 4 startende. H60 skulle kun køre 3 omgange på ruten á 5 km, hvilket var udregnet af DCU var udregnet til ca. 1 time. Det blev til nogle gode omgange om end jeg løb lidt tør for luft til sidst. En tur ned på det ene knæ i et snævert sving og tab af kæden gjorde det heller ikke bedre. - Alligevel en god fornemmelse, meget lærerigt og fint heppet i mål af Anders og Allan, der med en sen starttid også nåede at være tilskuere. På den måde blev det til endnu et gennemført MTB-løb med en stensikker 4. plads med 2 min 57 sek. op til 3. pladsen. :)

I mål kom jeg i snak med en af de andre i H60-klassen fra Aarhus MTB og han var da glad for at se nye deltagere i klassen. - LPdC fra Dalum havde han dog aldrig hørt om og med vores navn troede han, at vi er mest til vintage cykler. Det kan jeg nu alligevel ikke helt forstå. – Min MTB er da kun fra 2016. :D

Se alle resultaterne fra X-Sauce Cuppen #2 på: https://www.sportstiming.dk/event/7893/ ... ound=34361
Vedhæftede filer
847_L.JPG
847_L.JPG (53.13 KiB) Vist 4019 gange
212_L.JPG
212_L.JPG (46.74 KiB) Vist 4021 gange
// Michael A
RonnySonne
Indlæg: 674
Tilmeldt: 24 aug 2020, 16:33

Re: X-sauce cuppen #2 – XCO MTB, Fredericia

Indlæg af RonnySonne »

God læsning !!
Per Antoni
Indlæg: 301
Tilmeldt: 30 aug 2020, 20:19

Re: X-sauce cuppen #2 – XCO MTB, Fredericia

Indlæg af Per Antoni »

Super flot af jer alle tre 💪💪 8-)
Den stor brumbasse🐝🐝
Palle Enøe
Indlæg: 148
Tilmeldt: 04 jul 2020, 08:46

Re: X-sauce cuppen #2 – XCO MTB, Fredericia

Indlæg af Palle Enøe »

Godt kørt👍🏻🚵‍♂️💨
Fedt at LPDC viser farver og vintage cykler frem😁
Kom glad :D
Besvar