Hallandsåsen - Sverige

Hvor skal turen gå til i år? Idéer til klubbens cykelrejser i ind - og udland vil blive fremført her.
Besvar
Brugeravatar
Allan Herskind
Indlæg: 921
Tilmeldt: 30 jun 2020, 12:28

Hallandsåsen - Sverige

Indlæg af Allan Herskind »

Jeg har i lørdags været oppe at køre på og omkring Hallandsåsen nord for Helsingborg.
Det er et rigtigt populært sted for sjællænderer at tage på tur til og det kan man godt forstå.
Det er et rigtig fint terræn, med mange bakker og fine veje at køre på. Samtidig også gode muligheder for at nyde pragtfulde udsigter over Kattegat, når man er på toppen af Åsen.

Vi tog udgang i byen Båstad, som er en lille hyggelig by, dog er den meget turistbesøgt, og bærer præg heraf. Der kommer en del golfspillere, og også en masse store biler, men de holder sig mestendels i og omkring byen, så det opleves ikke som generende på cyklen.

Det var nogle venner der bor i Virum, der lokkede os med derop, og de havde en fin tur med, som var gennemkørt flere gange, så det gik vældig godt med at finde de gode stigninger. Vi skulle have kørt 115 km og ca. 2200 højdemeter, men på grund af forsinkelse ved færgen, måtte turen kortes lidt af. (En enlig herre i bilen foran os fik hjertestop på havnen i Helsingborg, og da vi havde en læge med i bilen, måtte vi hjælpe med diverse indtil ambulance osv. var på plads. Og de havde ingen hjertestarter, og ambulance tog ca. 25 minutter om at komme.....)

Nå, men bortset fra, at os fra Fyn har en lang og lidt dyr vej dertil, kan det varmt anbefales, hvis man vil køre på lidt stejle og kortere bakker.
Og der er rig mulighed for vandsport, shopping og golf.

Her er et link til de fleste af bakkerne:

http://www.climbs.dk/halland.htm
Venlig hilsen
Allan Herskind
Vil du være med på vinderholdet?
Så kom og kør i Turbogruppen i 2024 :D
Besvar