Sponsorstøtte

Om alt det der kan være med til at give god trivsel i Pedaleur
Besvar
Roger Oinas Larsen
Indlæg: 245
Tilmeldt: 03 jul 2020, 00:26

Sponsorstøtte

Indlæg af Roger Oinas Larsen »

Jeg benyttede mig af en af vores sponsorer, da jeg var i yderste nød og havde brug for hurtig hjælp. Det var i forbindelse med mit styrt for nogle uger siden ganske nær Fangel Kro. Jeg måtte rekvirere en ambulance til videre befordring og efterlod min cykel på en øde markvej. En kort opringning til kromutter Mette resulterede i afhentning af cyklen - uden den mindste tøven.

Nu er jeg godt i gang med optræningen og i forbindelse med afhentning af cyklen, spekulerede jeg på hvordan jeg kunne takke kroparret for deres uvurderlige hjælp.
Det mest oplagte var at støtte dem i deres pga. pandemien underdrejede forretning. De tilbyder take away menuer af primært god dansk kromad og vi bestilte til ungerne og os. Vi fik rigtig god betjening endnu en gang, en god sludder, hjælp til montering af cyklen på holderen og varm spiseklar mad med hjem.

Der var rigeligt med god veltilberedt mad og vi kommer til at benytte os af take away retter fra Fangel Kro igen.

Støt vores sponsorer, de fortjener det og trænger til det og endnu en gang tusinde tak til Mette og Jens for deres hjælp.
Brugeravatar
Allan Herskind
Indlæg: 911
Tilmeldt: 30 jun 2020, 12:28

Re: Sponsorstøtte

Indlæg af Allan Herskind »

Godt at høre fra dig Roger.
Og Mette og Jens er altid vældig flinke og rare, og maden kender de fleste af os jo også som rigtig god.
(Jeg er i hvert tilfælde tit gået propmæt fra bordet derude :-))

Og det er da en overvejelse værd, at hente mad derude, hvis man skal forkæle sig selv lidt.
Det vil vi prøve.
Venlig hilsen
Allan Herskind
Vil du være med på vinderholdet?
Så kom og kør i Turbogruppen i 2024 :D
Besvar